0

RESERVERET

39

SOLGT

4

LEDIGE

Vi har leverum på Beddingen

Vi har leverum på Beddingen. Både lige uden for døren og inden for i de rummelige luksuslejligheder. For vi vil ikke nøjes. På Beddingen er der lige det ekstra albuerum, som får os til at trække vejret mere frit og giver plads til udfoldelse. Både til os selv, vores kære og alle naboerne fra de omkringliggende kvarterer.

Vi har en promenade på Beddingen, der strækker sig hele vejen nordøst for KMD-bygningen langs fjorden og Østre Havnebassin ind til Musikkens Hus og videre til Jomfru Ane Parken ved Nytorv. Promenaden fortsætter helt hen til den nye kulturbro, hvor der skabes forbindelse til den promenade, der løber på Nørresundby-siden af fjorden. Vi har sågar en offentlig strandpark 50 meter fra hoveddøren på Beddingen 7. Her kan du nyde en svømmetur eller kaste dig ud i vandsportsaktiviteter som wakeboard og kajakroning. Eller bare slappe af og betragte aktiviteterne fra kajen.

Her kan du sidde på din altan og kigge direkte ud på det rekreative område omkring havnebassinet, hvor folk går tur, slapper af i solen eller tager en svømmetur.

– Morten Dahl, home Aalborg

Den nye bydel på Østre Havn er færdig inden udgangen af 2020. Når Beddingen 7 er klar til indflytning, står råhusene til naboejendommene færdige, og et nyt, spændende byrum er skabt.

Erik Godtfredsen, TK Development

Vi har en historisk beliggenhed på Beddingen

Der er formentlig blevet bygget skibe i Aalborg lige så længe, som nogen har ønsket at sejle ud i verden, og Østre Havnebassin er i dag Aalborgs ældste. Bassinet og fire ophalerbeddinger blev anlagt i 1903, og her beskæftigede Aalborg Værft i sin storhedstid 3.000 medarbejdere. En industrihavn, der igennem et århundrede gav liv til byen og bidrog til at skabe Aalborgs identitet. Nu bygger vi noget nyt på stedet lige dér, hvor de gamle ophalerbeddinger lå. Noget der både giver liv til området og bliver en del af byens nye identitet. Nemlig Beddingen 7.

kontakt home aalborg
v/morten dahl og
claus barrett