0

RESERVERET

38

SOLGT

5

LEDIGE

Velkommen indenfor
på Beddingen

Beddingen 7 består af 43 luksuslejligheder, der varierer mellem 136-217 yderst veldisponerede kvadratmeter, hvor sollyset, de gedigne materialer og bekvemmeligheden er gennemgående. Luksus kan netop også være, at hverdagen bliver gjort nemmere og mere bekvem. Derfor har vi – blandt meget andet – en elevator, der åbner op direkte ind i din lejlighed og store, vindafskærmede altaner i samtlige lejligheder på Beddingen. Forhold, vi er overbevist om, kan gøre den helt store forskel og forvandle din nye bolig til et rigtigt hjem.

Luk lyset og farvespillet ind

Det er lyset og dets skiftende karakter på himlen, der har inspireret Norconsult-Skovhus Arkitekter A/S til at skabe den helt optimale indretning, der gør sig gældende for hver af de 43 lejligheder. Byggeriet er inspireret af filosofien bag den nordiske arkitektur, der har lys og omtanke som omdrejningspunkt. Både opholdsrum og altaner er derfor orienteret således, at solens vandring på himlen kan nydes det meste af dagen. Du kan nyde morgenkaffen med solopgangen og opleve himlens enestående farvespil, når solen går ned i vest.

Alle opholdsrum samt de store altaner er lagt mod vest, hvilket løfter solen ind hele vejen gennem boligerne.

Norconsult-Skovhus Arkitekter

Vi har
gennemtænkte løsninger
på Beddingen

Fra p-kælderen, hvor det er muligt at tilkøbe egen p-plads, kan du tage elevatoren op til din lejlighed og træde direkte ind i dit nye hjem på Beddingen 7. Her bydes du velkommen af en skøn entre, hvorfra du har direkte adgang til det store, lyse køkken/alrum samt et smukt og velindrettet gæstebadeværelse. Fra entreen kan du ligeledes komme direkte til fordelingsgangen, der leder hen til det store master bedroom med tilhørende badeværelse og walk-in samt de øvrige værelser. Derudover byder størstedelen af lejlighederne på et stort, lækkert bryggers.

Vi har gode og
gedigne materialer
på Beddingen

For vi har strakt os ekstra langt for at få de bedste materialer ind i lejlighederne. Vi er gået efter det gode, det gedigne i materialevalget. Kvalitet, der kan ses, mærkes og som holder i årevis. Både ude og inde. Såsom uno form-køkkener og -badeværelser, solide trægulve i ask eller eg, hårde hvidevarer fra Miele og meget andet godt, der pryder de 43 nye hjem og giver en skøn fornemmelse af luksus.

Vi har hverdagsluksus
på Beddingen

På Beddingen 7 har vi besluttet, at bekvemmelighed og luksus i hverdagen er en vigtig prioritering. Derfor har alle lejligheder to skønne, velindrettede badeværelser. Med de lækre brusesystemer fra Børma, det stilrene Unidrain-afløb samt badeværelsesmøbler fra uno form, får både du og dine gæster en eksklusiv oplevelse, der henleder tankerne på et afslappende spa-besøg. Det stilrene og vedligeholdelsesfrie materialevalg sikrer desuden, at badeværelserne forbliver smukke og tidssvarende mange år frem.

Derudover slipper du naturligvis for at have vaskesøjlen fra Miele til at tage plads på et af badeværelserne, for den er nemlig placeret i lejlighedens rummelige bryggers. Et utroligt værdifuldt rum i dagligdagen, hvor mange af hverdagens praktiske gøremål kan ordnes under yderst komfortable forhold.

Alt i alt er der foretaget en meget gennemtænkt prioritering af lejlighedernes mange kvadratmeter. En prioritering, der bidrager yderligere til fornemmelsen af luksus og komfort i hverdagen på Beddingen 7.

Vi har opholdsrum
omgivet af visuel poesi
på Beddingen

Det eksklusive køkken fra uno form bliver smukt og poetisk indrammet af de store vinduespartier og vil utvivlsomt komme til at danne rammen om utallige timers hygge og skønt samvær med venner og familie. Og som i resten af byggeriet, er her også tænkt over de ofte oversete hverdagsbekvemmeligheder. Blandt andet i form af akustiklofter ved spisepladsen, der sikrer, at rummet er behageligt at opholde sig i – både hvis timerne bliver sene, eller når børn eller børnebørn folder sig ud i fri leg. På Beddingen er der nemlig plads og frihed til at leve. Beddingen 7 danner den perfekte ramme om en tilværelse, hvor du kan dele livets og hverdagens stjernestunder med dem, du holder af.

Vi har udsigt
på Beddingen – både inde og ude

I boligerne på Beddingen 7 er der tænkt komfort, funktionalitet og livsnyderi fra inderst til yderst. Og ved hjælp af arkitektens gennemtænkte greb og ønske om, at trække miljøet med ind i boligen, vil du opleve at overgangen mellem ude og inde stort set ophæves. Vi har nemlig vinterhaver på Beddingen, for der er tænkt over alle detaljer på Beddingen 7. Som at hver luksuslejlighed har en vindafskærmet altan. Her er det muligt at åbne stuen op ud mod fjorden –  eller at forlænge udelivet i for- og sensæsonen. For på Beddingen 7 er der rum til at nyde.

Vi har ro og velvære
på Beddingen

På Beddingen 7 er det op til dig, om du vil nyde morgenkaffen på sengen eller ude på din altan, som du har direkte adgang til fra dit soveværelse. Som det sig hør og bør, har det store master bedroom desuden tilknyttet et privat badeværelse med en lækker bruseniche med et stort rainshower-brusehoved fra Børma. Følelsen af velvære forstærkes, når du træder ind i det tilhørende walk-in, som kan gøre de fleste, både mænd og kvinder, bløde i knæene af begejstring.